Tid til at skrive noget mere på bloggen. December har været en travl måned og der er sket en masse ting. Gode som dårlige.
Jeg var med familien i Caracas i starten af måneden, som i godt ved og det var en dejlig tur. Vi var til brylluppet, som var rigtig smukt. Hvid smuk brud og en stor fest bagefter, hvilket var det sjoveste! Vi fik en masse god mad og jeg mødte noget mere "familie". Vi dansede og hyggede os. Noget af maden var meget fin og meget speciel. Se bare på de4t her kæmpe husløg.
Vi var ved stranden 4 dage og det var dejligt. Der var sol halvdelen af dagene, så jeg fik da lidt sol på kroppen. Det var utroligt varmt. Men rigtig hyggeligt, men da vi så endelig kom hjem fra turen, var jeg også glad for at være hjemme.
Så var det også ved at være jul, og så skulle der købes gaver til hele familien, og det nåede jeg da også lige. Julen føltes aldrig rigtig som rigtig jul. Men det var jo klart. Det er jo en helt anden verden. Og min familie manglede jo.
Juleaften startede med at jeg spiste henne hos Tammie, sammen med hendes mor. Det var rigtigt hyggeligt, men det varede kun 15 minutter ca. så forlod Tammies mor bordet, men så hyggede Tammie og jeg da bare videre selv.
Efter det tog jeg hjem og så ind til min bedstemor hvor alle var samlet og så skulle der deles pakker ud. Jeg fik en masse gode gaver :) hvilket jeg var lidt overrasket over. Og folk blev også rigtig glad for mine gaver. Og det var jeg også super glad for.
Så tog vi ud til Romans familien, min anden bedstemor og bedstefar og dem fik jeg også gave af. Ihh altså :-)
Så skulle vi videre. Hen til noget andet familie. Og så Kørte min familie mig ud til noget andet familie, hvor Tammie også havde været og holde jul. Derefter tog vi hen til en fest sammen med Tammies mor. Og til sidst hen til en fest med vores "kusine".
Senere på aftenen skete der så det som ikke var helt så fedt. 7 drenge kom pludselig og snuppede min taske, som uheldigvis havde kamera og telefon i. Og så min nye lille taske jeg havde fået af min lillebror tidligere på aftenen. Jeg prøvede at få fat på mine ting igen, indtil jeg så den ene af drengene med en pistol rettet mod os. Så var det rimelig alvorligt. De havde bla. stået og truet Tammie, som stod lige ved siden af mig lige i op i ansigtet. Med en Pistol!!! Jeg havde stået med ryggen til drengen med pistolen hele tiden og var i det hele taget bare i chok over nogle kunne gøre sådan noget!
Heldigvis skete der ikke det store med nogle af os. Jeg fik lidt skrammer, men det var ingenting.
Men af den grund har jeg desværre ingen billeder fra juleaften, da de jo lå på kameraet, som jeg ikke havde fået lagt af derhjemme inden vi tog til fest med tammies mor, for vi tog ikke hjem inden. Desværre!
Og tusinde tak til alle jer, der har sat penge ind på min konto, som en julegave. :-D Det er super sødt af jer!
I morgen er det nytårsaften, og jeg vil gerne ønske jer alle et rigtigt godt nytår og hav en super god aften! Jeg glæder mig til at se jer alle i det nye år, til sommer engang, forhåbentligt!
Og så lige et forsinket GLÆDELIG JUL til alle! <3
Mange hilsner fra Christina.
